Danish  English  USA 
MusiCure_Stream_logo

Hvordan systemet fungerer - trin for trin
 
1. Bestilling af privatabonnement sker på www.musicurestream.dk - klik 'opret abonnement' og indtast oplysninger - og fortsæt. Dette abonnement gælder for en privat bruger og/eller for en selvstændig klinik som betjener/behandler én klient ad gangen. 
Prisen for et privatabonnement er 98,- kr. pr. måned. Efter den gratis 30 dages prøveperiode, sker overgang til betaling automatisk. 
 
Et institutionsabonnement (hospitals afdeling, plejecenter, institution, etc.) med op til 50 samtidige brugere oprettes efter behov, hvor en streamingløsning 'skræddersyes' og tilbydes til kunden. Kontakt os for et tilbud på: info@musicure.dk 
 
2. Når bestilling og udfyldning af oplysninger er gennemført får man som ny abonnent straks tilsendt en email med 'Brugernavn' og 'Password' samt link til 'Log Ind' siden på MusiCure Stream. 
 
3. Herefter får man som ny abonnent mulighed for en måneds (30 dages) gratis prøveperiode på abonnementet, som efter denne 30 dages prøveperiode automatisk overgår til betaling, med en månedlig betaling for private og selvstændige behandlere på de 98,- kr. pr. måned.
 
4.Betaling sker med kreditkort, som indtastes ved bestilling af abonnementet, eller med EAN nummer for offentlige institutioner (hospitaler, plejecentre, etc).
 
5. Klik på linket 'Log ind' og indsæt 'Brugernavn' og 'Password' - klik herefter 'Log Ind'.
 
6. Siden med brugerfladen og MusiCure Stream kanalerne åbner nu og giver direkte og ubegrænset adgang med til alle seks kanaler døgnet rundt. 
 
7. Vælg hvilken af de 8 kanaler man ønsker at aktivere.
 
Vigtig information:
Det er vigtigt at indstille din mobil, PC eller Ipad til ikke automatisk til at stoppe. Mange nye Mobiler er på forhånd indstillet til at stoppe efter et antal minutter. Det er ikke vores Streaming-signal, men din mobil, PC eller Ipad, som er indstillet til at stoppe afspilningen.
 
8. Opsigelse af abonnement: 
Abonnementet kan af private brugere opsiges når som helst ved at klikke på det lille ’hjul’ ved siden af sit navn, når man er logget ind, og klikke på link ’Cancel Subscription’.
Opsigelse kan også ske ved at klikke på linket 'Opsig abonnement/kontakt’ ved siden af vores kontaktinformationer nederst på forsiden af www.musicurestream.dk
Du kan også sende en mail til: info@musicure.com med tydelig angivelse af navn, og e-mailadresse. Skriv blot:
'Jeg ønsker at opsige mit abonnement på MusiCureStream pr. dags dato'
 
NB
Som abonnent kan man altid gå ind på sin konto ved at klikke på 'tandhjulet' ved siden af ens navn, øverst til højre og her opdatere kreditkort og kontooplysninger, redigere password og opsige sit abonnement, samt læse vores FAQ-sektion med ofte stillede spørgsmål.
 
Filmrulle2

Specifikt om MusiCure Stream kanalerne:

 

’MusiCure Stream’ musik kanalen indeholder specielt tilrettelagte musikprogrammer med indhold fra hele den samlede MusiCure serie, samt helt nyt indhold med nøje afstemte ’pauser’ i musikforløbet, hvor naturens lyde er i fokus. Programmerne er sammensat på basis af mange års erfaringer med anvendelse af MusiCure i behandlingssituationer på hospitaler og plejecentre, samt på basis af forskningsresultater fra projekter og medicinske studier med musikken i flere lande. 

Alle programmer afspilles i loop, hvilket vil sige, at når det sidste program er afsluttet begynder det første program igen automatisk.

 

’MusiCure Procedure’ indeholder helt specifikke og tidsafmålte behandlerprogrammer, samt meditationer, og disse programmer afspilles ikke i loop, men standser når programmet afsluttes.

 

’MusiCure film med natur’ indeholder rene beroligende og inspirerende naturmotiver, optaget, klippet og redigeret til MusiCure musikken. Filmene er rolige stemningsbilleder fra naturen, helt uden tale eller andre forstyrrende elementer. Alle film er nyproduceret i HD og 4K, og har ikke tidligere været udgivet.

I lighed med musikkanalen afspilles filmene i loop, hvor den første film starter igen når den sidste film i serien er slut.

 

I kanalen 'Alle originale CD albums' kan man afspille alle de CD udgivelser som er blevet udgivet på apotekerne siden 2003. Alle albums afspilles som en uafbrudt lydfil uden ophold mellem de enkelte titler på albummet.

 

'Mental Stimulation' filmkanalen er specielt målrettet til ældreplejen og til de sanserum som findes indrettet til bl.a. demente borgere indenfor plejesektoren. Det er meget beroligende film med fredelig natur og musik, som selvfølgelig kan nydes af alle.

 

Nat-kanalen består af et 8 timer langt forløb med beroligende og omhyggeligt redigerede lyde af havets bølger - og 2 x 15 minutters specielt redigeret MusiCure musik til indslumring og opvågning. Efter de 8 timers forløb vågner man op sammen med bølgerne og musik til opvågning, samt naturlyde fra de tropiske øer Seychellerne i det Indiske ocean.

 

NB: MusiCure musik kanalen, Naturfilm kanalen og kanalen med de originale CD albums, samt Mental Stimulation kanalen er programmeret til afspilning i 'loop' og starter således forfra automatisk efter sidste musik- eller filmsekvens er afsluttet. 

Nat-kanalen slutter automatisk efter 8 timers musik og beroligende lyde af havets bølger. 

Procedure kanalen har fastsatte varigheder og loopes ikke.

 

Praktisk information om streaming

Al streaming kræver en god og hurtig internetforbindelse. I lighed med andre etablerede streamingtjenester, som f.eks. Netflix, HBO m.fl. streames indholdet i MusiCure Stream i 'real time' og det anbefales derfor at anvende en internetforbindelse på minimum 5-10 megabit per sekund eller gerne derover.

MusiCure kanalerne kan streames og ses enkeltvis, således at man som bruger af streamingtjenesten kan vælge mellem de 6 kanaler. Alt indholdet lagres og streames fra en central server og leveres direkte til afdelingens TV skærme eller andre private digitale medier, som iPhone, iPad/ tablet m.v., som aktiveres via brugernavn/password.

Institutionens IT-afdeling vil være behjælpelig med distribution af streaming signaler til alle skærme og 'access' information til øvrige digitale medier. Når systemet er etableret vil musikken og filmene være tilgængelige døgnet rundt med få klik på en computer, eller anden digital afspilningsenhed.

MusiCure in HealthCare®
Skodsborgvej 48, DK-2830 Virum
info@musicure.com